Ferietid

Har du husket det hele til ferien?

En dejlig sommerferie kan hurtigt blive mindre dejlig, med en slem solskoldning, diaré eller anden infektion.
På apoteket har vi derfor mange gode bud på, hvad du bør tage med på ferien, for at gøre det til “den perfekte ferie”.

Pillepas?

Se her hvad det indebær og hvordan du får medicinattest til rejsen.

Solcreme?

Når du opholder dig i solen, er det vigtigt at beskytte huden med solcreme.

På apoteket kan du få kvalificeret rådgivning om den rigtige solbeskyttelse til dit behov. Her finder du også Apotekets Solserie til hele familien – den er både Astma-Allergi-deklareret og Svanemærket.

Apotekets Solserie dækker hele spektret fra SPF 15 til SPF 50+. Det betyder sikker solbeskyttelse til enhver hudtype, uanset hvor stærk solen er. Flere af Apotekets solprodukter fås i familiestørrelse, der rækker til alle. Det er nemlig vigtigt at sikre den optimale dosering – én håndfuld solcreme til én krop til både store og små. Husk at smøre dig ind i solcreme mindst 20 minutter før du går ud i solen, så solcremen når at trænge ordentligt ind.

Apotekets solbeskyttelse fås som solcreme, sollotion, sololie, solstift og solspray – i tuber, pumpeflasker og sprayflasker.

Den bedste solbeskyttelse opnår du ved at følge Kræftens Bekæmpelses fire solråd

  • Siesta – undgå solen mellem kl. 12 og 15
  • Solhat – beskyt dig med solhat, tøj og skygge
  • Solcreme – brug solbeskyttelse med mindst faktor 15, når UV-indekset er 3 eller mere
  • Sluk solariet

Læs mere om Apotekets solcreme og andre gode råd!

Gode råd til Toilettasken:

  • Tandbørste + tandpasta
  • Barbergrej
  • Deodorant
  • Hårbørste
  • Makeup
  • Shampoo + balsam
  • Solcreme + after sun lotion
  • Parfume
  • 3-i-1’er, evt. neglefil
  • Bind, tamponer, bleer
  • Neglelak og neglelakfjerner
  • Pincet
  • P-piller, kondomer
  • Hovedpinepiller, diarremedicin, insektmiddel
    Kontaktlinser + rensevæske