COVID-19 Test

Hundige og Ishøj apotek kan teste, om du har haft COVID-19

Med et lille prik i fingeren kan du nu finde ud af, om du har været smittet med coronavirus.

Hvis du er i tvivl om du har været smittet med COVID-19, kan du nu få afklaring på Hundige og Ishøj apotek. Apoteket tilbyder nemlig test for antistoffer mod den nye coronavirus.

Testen foregår ved, at apotekets faguddannede personale laver et lille prik i fingeren og opsamler en dråbe blod, som bliver undersøgt for antistoffer mod virusset SARS-CoV-2, der forårsager COVID-19. Efter 10 minutter kan testen vise, om blodet indeholder antistoffer, og dermed om testpersonen har været smittet.

Blandt de bedste på markedet

Der findes i øjeblikket ingen tilgængelig antistoftest, der kan give et fuldstændigt sikkert resultat. Men den test, man benytter på Hundige og Ishøj, er valideret af Statens Serum Institut som en af de sikreste på markedet.

Personalet bestræber sig på, at kunne udføre testen på hverdage mellem kl. 10.00 – 17.30, og weekender indtil 30 minutter før lukketid. Det kan ikke udelukkes, at der vil være dage og tidspunkter, hvor vi ikke kan imødekomme denne service. Testen koster 269 kroner.

Vi forbeholder os retten til, at kunne henvise til en anden dag, hvis dette skulle blive nødvendigt.

Kontakt gerne apoteket på dagen, hvis du vil være sikker, at vi kan udføre testen den pågældende dag.

Mere information om antistoftest på apoteket findes på Apoteket.dk/antistoftest

Comments are closed.